Hvorfor jeg ikke vasker tæpper på bilvasken – en kedelig erfaring blev en lærestreg
Jeg vil advare. For et par uger siden besluttede jeg mig for at tage tæpper med til bilvasken for at få dem vasket. For 3 store tæpper blev jeg opkrævet en pæn sum – 169 kr. Nå, men det var okay, tænkte jeg, så bliver det da meget renere derhjemme. Som det viste sig, tog jeg grueligt fejl.
Jeg fik tæpperne tilbage fuldstændig dækket af et pænt lag støv. På min bemærkning svarede de: 'Hvad forventede du, det er en vej. Støvsug dem derhjemme.' Men det viste sig, at støv ikke var det værste. På et af tæpperne fandt jeg en masse pletter fra motorolie. Arbejderne nægtede pure at give pengene tilbage for den dårlige rengøring. De sagde, at jeg vidste, hvor jeg kom hen, og burde have forudset alle risiciene.

Hvorfor er tæpper og bilvask uforenelige?
Før denne kikser havde jeg aldrig vasket tæpper på en bilvask. Men af en eller anden grund var jeg overbevist om, at det var en effektiv procedure. Enten havde bekendte fortalt, at det var gået godt, eller også havde jeg læst det på nettet. Jeg burde have sat mig grundigt ind i emnet, før jeg tog dette forhastede skridt.
Da jeg fortalte en kollega om, hvilke tæpper jeg fik tilbage fra bilvasken, hørte jeg hans historie:
'Vi har et græstæppe på børneværelset – med lang, tæt luv. Og det er oven i købet lysebeige. Du kan selv forestille dig, hvordan det så ud efter flere måneders børneleg. Pletter fra maling, juice og andet var svære at fjerne i hånden. Og min kone foreslog at få det vasket på bilvasken.
Vi bestilte service med levering. Mod ekstra betaling hentede og bragte de selv tæppet. På spørgsmålet om, hvorvidt pletterne ville forsvinde, forsikrede de os: Med en 'Kärcher' har pletterne ingen chance. Da luven var lang, blev vi opkrævet den højeste pris for vask.
Det var tid til at få tæppet tilbage. I stedet for et fluffy græstæppe så vi noget, der mindede om filtret pels fra en puddel. Vi fik aldrig genoprettet luven. Pengene fik vi heller ikke tilbage, selvom vi skrev klager. Siden da vasker jeg kun min bil på bilvasken.'
Da jeg spurgte andre bekendte, hørte jeg mange negative anmeldelser om tæpperens på bilvasken. Det handler ikke om et bestemt sted. Folk har brugt servicen forskellige steder i byen. Men ofte var resultatet sørgeligt. Jeg forstod følgende: På en bilvask er der langt større chance for at ødelægge tæppet end at rense det. Højtryksrenseren ødelægger bagbeklædning og luv, og ved tørring udendørs bliver tæpperne dækket af vejstøv, snavs og olie fra biler.
Hvis man alligevel vil bruge en bilvask til at rense tæppet, hvilken så?
Bilvask er det sidste sted, man bør henvende sig til for rensning af tæpper. Dertil findes der specialiserede renserier og rengøringsfirmaer, som bruger specielle kemikalier og udstyr. De findes i alle større byer.
I små byer, hvor den slags tjenester ikke tilbydes, kan bilvask være en udvej ved kraftig tilsmudsning af tæppet. For eksempel hvis der er mug, urinpletter osv.
Men så skal man vælge stedet grundigt:
- Bilvasken skal ligge væk fra travle veje – i en sidegade eller i det mindste bag et højt hegn. Det er især vigtigt, at der ikke er jernbane i nærheden eller 'støvende' produktionsvirksomheder.
- Vælg en bilvask, der har en tørrekabine. Sådanne vaske findes faktisk mange af. De tørrer tæpper ikke udendørs, men i en speciel maskine. Derfor behøver man ikke bekymre sig om aflejring af støv og snavs.
Før du afleverer tæppet til bilvask, er det vigtigt at sikre, at det kan tåle proceduren. Vær opmærksom på typen af bagside. Hvis den er limet eller har lang luv, er det bedst ikke at risikere.
En trist erfaring blev en lærestreg for mig. Jeg vasker ikke længere tæpper på bilvask. På familierådet blev det besluttet at bruge specielle skumrengøringsmidler. Og hvis tilstanden bliver helt slem – tilkald fagfolk fra et rengøringsfirma. Jeg håber, min historie vil være nyttig for nogen og advare mod en fatal fejl.


