7 fejl, du begår i supermarkeder
Selvom en tur i supermarkedet er den mest almindelige og hverdagsagtige ting, begår du hver gang en række fejl, som ender med, at du betaler for meget for varerne eller tager noget af dårlig kvalitet med hjem. Husk, hvad du præcist gør forkert, så butikkerne ikke tjener på din uopmærksomhed.
Du tager den vare, der er nærmest dig på hylden
Dette trick har i mange år været brugt i alle selvbetjeningsbutikker – varer med kort holdbarhed placeres forrest på hylden, mens de friskere gemmes bagved. Hvis du vil have dagsfersk brød i stedet for gårsdagens, og mælk der ikke skiller under kogning, så tag den tredje eller fjerde pakke fra hylden. Men tjek stadig altid produktionsdatoen og sidste anvendelsesdato.
Du køber færdigpakkede grøntsager og frugter
Frugt og grønt ser mere indbydende ud, når de ligger på en plastbakke og er pakket ind i film. Desuden tror du, at du sparer tid ved at tage de allerede indpakkede og vejede varer. Men ofte pakker butikkens medarbejdere varer, der er beskadigede eller rådne, for at skjule fejlene.
Du ignorerer varerne på de nederste hylder
Så mærkeligt det end lyder, betaler virksomheder supermarkederne for at få deres varer placeret på de bedste steder – det vil sige på hylder i øjenhøjde. Når du går mellem rækkerne og lader blikket glide over hylderne, får du øje på de dyreste og mest kendte produkter. Kig altid på de nederste hylder. Som regel ligger der billigere, men lige så gode varer fra lokale producenter og no-name-mærker.
Du køber oste- og pølsepålæg i skiver
Hvis pålægget er forseglet i original emballage, er det højst sandsynligt det samme (bortset fra prisen) som tilsvarende, men uskårne varer. Hvis pølsen og osten derimod er skåret af supermarkedets medarbejdere, er det i de fleste tilfælde ikke for kundens bekvemmelighed, men for at komme af med varer, der har ligget længe og er ved at tørre ud.
Du læser ikke informationen på prisskiltet
Supermarkedskæder synder ofte ved at sætte prisskilte med rabatter op før tid. Formelt set er der ikke tale om bedrag, da der altid nederst står en fodnote med småt, der angiver kampagnens gyldighedsperiode. Men uopmærksomme kunder læser sjældent informationen på prisskiltet – i stedet forsøger de hurtigt at sikre sig varen, før den bliver revet væk.
Der er også 'vildfarne' prismærker. De er placeret ikke der, hvor varen er udstillet, men lidt længere væk. På den måde, når du tror, du køber valmuefyld eller sardiner i olie for 6,67 kr, kan du lægge en vare i kurven med et lignende navn, hvis pris er dobbelt så høj.
Hvis du har tid nok, så tjek altid stregkoden på emballagen med stregkoden på prismærket.
Du orienterer dig efter navnet, ikke efter indholdsfortegnelsen.
Markedsførere finder omhyggeligt på navne til produkter, der skal stimulere forbrugernes efterspørgsel.
- Når din hånd rækker ud efter en kiks med navnet 'Diæt', så gør dig den ulejlighed at læse indholdsfortegnelsen – højst sandsynligt vil du finde både margarine, sukker og skadelige tilsætningsstoffer.
- Det samme gælder for chokolade: under dække af chokolade kan de sælge konfektureplader.
- Der er også et trick ved mejeriprodukter. 'Hjemmelavet' creme fraiche er kun et mælkeholdigt produkt, ligesom 'Fra koen med kærlighed' smør, som i virkeligheden er et smørbart produkt.
På emballagen til naturlige produkter skal der stå det almindelige navn, ikke et formindskende eller kælenavn: creme fraiche, smør.
Du tjekker ikke beløbet på kvitteringen
Hvis du alligevel tæller byttepenge, inden du forlader kassen, har du nok ikke lyst til at tjekke kvitteringen – du er træt, har travlt, og køen bag dig presser på utilfreds. Men butikken kan snyde dig på flere måder:
- scanne forkerte varer eller ekstra enheder (du tager én pakke te – betaler for to, du køber pasta – betaler for en flaske dyr vin);
- scanne en tilbudsvare til fuld pris;
- scanne en vare til en højere pris end den, der stod på prismærket;
- scanne varer, der ikke er i din kurv.
Hvis du har svært ved at huske alle nuancerne ved madindkøb, så lav inden turen til supermarkedet ikke kun en indkøbsliste, men også en slags tjekliste (hvad du skal være opmærksom på i hver afdeling).
Dog,,,,,,,
Det vil sige,,,,,,,,
Kilde: https://renhed.decorexpro.com/raad/fejl-supermarkeder-hemmeligheder-indkoebstur.html?utm_referrer=https%3A%2F%2Fzen.yandex.com
Jeg gør ikke noget af det ovenstående.
Jeg har et par gange købt duftende sæbe på tilbud og endda taget billede af prisskiltet… Men ved kassen tog de fuld pris… Godt jeg tjekkede efter… Gik tilbage til kassen… Viste det hele… De gav pengene tilbage, 20 kr. De praktiserer det i Magnit.
Ost og pølse bliver skåret af producenterne. De kommer til butikkerne allerede pakket. Brød er også allerede skåret.
Hvad er det for noget pjat?! Jeg arbejder selv som kassemedarbejder og ved, at det simpelthen ikke er muligt at slå vin ind i stedet for pasta. Pålæg kommer allerede pakket, og det samme gør frugt og grønt. Butikken pakker ikke selv. Og hvis prisen er forskellig fra prisskiltet, er det ikke kassemedarbejderens skyld – de har bare ændret prisen oppefra, men de nye prisskilte er ikke sendt endnu.
Jeg købte engang et stykke ost til kagepris. Jeg var glad. Der var bare klistret et prisskilt fra småkagerne på. Så det kan godt ske.
Det er hos jer, at pålægget kun er fabrikspakket, men hos os i Victoria skærer de selv og pakker det ind i cellofan. Hvis du ikke har set det, betyder det ikke, at det er noget pjat.
Jeg er enig med dig. Det kan de gøre i kiosker, men i hypermarkeder er det umuligt. En ligegyldig artikel…
Ikke noget pjat. Jeg arbejder også som kassemedarbejder, så jeg stoler på kassemedarbejderne og tjekker ikke kvitteringer. Men ved det sidste indkøb syntes jeg, kvitteringen var for høj, men der var mange varer (for 11.000), der var kø, og jeg tjekkede ikke ved kassen. Men hjemme, da jeg studerede kvitteringen, var jeg i chok: en pakke kyllingelår (800 g) kostede omkring 2.000 rubler. Det viste sig, at der af en eller anden grund var slået 11 kg ind! Så nu vil jeg tjekke kvitteringen, inden jeg går fra kassen, og Marina råder jeg til ikke at være så kategorisk.
Sådanne artikler skrives på bestilling af dem, der har interesse i at sætte almindelige mennesker op mod hinanden. Så de kan skændes og falde til ro og ikke tænke på andet. De ser et forkert prisskilt og begynder at råbe – retfærdighedskæmpere. Man skal ikke råbe i butikken og ikke ad kassemedarbejdere, der er som jer…
Løgn!!!
Alt det her er sandt. Men du lyver groft.
Sikke en tåbelig artikel. I vores nærmeste IPer-supermarked står det friskeste altid forrest. Jeg køber ofte pålæg til turen, og jeg kigger altid på de nederste hylder. Og hvordan man kan undlade at studere prisskilte, forstår jeg slet ikke.
Jeg begår ingen fejl i supermarkeder. Supermarkeder begår fejl over for mig. Jeg falder ikke for nogen marketingtricks. Jeg køber kun det, jeg har brug for.
Det er reklame for en ny butik…
Det, at den friskere mælkeprodukt står næsten op ad væggen, mens den ældre står i forreste række – det er sandt. Jeg køber jævnligt kefir, og hvis produktet i forreste række er en uge gammelt, så er det bagerste fra i går. Det har jeg lagt mærke til for flere år siden, og det er det samme i alle kædesupermarkeder: både i Pjaterochka, i Perekrestok, i Spar og i Dixi. Forskellen er kun, at i Spar kan man finde friskere kefir, mens det i Pjaterochka hele tiden er gammelt. Det samme med yoghurt.
velkommen til at komme og arbejde hos os
vær på vagt!
Alt i artiklen er sandt. Jeg fik engang i Sbermarket scannet en dyr fiskedelikatesse, jeg kiggede dog på bonen og opdagede det i tide. Og at de stiller mindre friske varer forrest, bestemt, og friskere varer bagved. Artiklen har helt ret, det er ikke noget vrøvl, og man skal ikke være grov mod forfatteren. Han giver gode råd til naive mennesker.
Ifølge reglerne for rotation skal produktet med den korteste holdbarhed stå forrest på hylden, det er standard praksis. Det er ikke en overtrædelse.
I Magnit er de meget glade for at scanne tilbudsvarer til fuld pris.
og hvad så.
hahaha
det, I diskuterer her som indfødte, kaldes principper for varefremstilling. Butikkerne holder øje med datoer, og det er simpelthen nødvendigt at sætte friskere varer længere bagved))
og kassererne vælger ikke priserne ved kassen, og de vælger ikke hvilken pris I får scannet, alt er længe blevet automatiseret, hvilket århundrede lever I i?))) Ååååh, I fik mig til at grine vildt
Ja, i vores Magnit kan de scanne 2 kg i stedet for 200 gram på bonen, kort sagt, jeg tjekker altid bonen, hvis jeg bliver lidt distraheret, så går det galt, sælgerne ved, at jeg tjekker både pris og vægt, men de laver stadig fejl
ja
Det er det samme i alle butikker. Alt som altid.
Tillæg ikke andre dine egne fejl.
Jeg har et par gange købt duftende sæbe på tilbud og endda taget billede af prisskiltet… Men ved kassen tog de fuld pris… Godt jeg tjekkede efter… Gik tilbage til kassen… Viste det hele… De gav pengene tilbage, 20 kr. De praktiserer det i Magnit.
Helt rigtigt
I Magnit (kosmetik) er prisen konsekvent på tilbud, men ved kassen er den højere.
I vores Pyaterochka synder de konstant ved at scanne varer uden rabat ved kassen (selvom der er rabat på prisskiltene i butikken). Men hvis man påpeger det, refunderer de forskellen med det samme. Men systemet er tydeligt.