Når du ikke har lyst til at gå hjem: 7 årsager og 7 løsninger fra erfarne psykologer

Arbejdsdagen er slut. Eller forelæsningerne på universitetet er ved at være forbi. Nogle skynder sig straks hjem, mens andre slæber sig af sted, næsten uden at løfte fødderne, og vælger den længste vej. Det kan virke absurd, for hvor skulle det være bedre end i sine egne fire vægge? Men nej, der er mange grunde til, at vi med gru venter på det øjeblik, hvor vi skal træde over tærsklen til vores hjem.

Konflikter med familien

Dette er den mest almindelige årsag. Personen har ikke lyst til at vende hjem, fordi vedkommende ved, at de ikke er velkommen der. Så snart personen træder over tærsklen, begynder formaninger, hån, og måske endda fysisk vold.

Løsningen afhænger i sådan et tilfælde af mange faktorer. Hvis en kvinde for eksempel bliver mobbet af sin tyranniske mand, kan det være svært for hende at forlade ham med børnene og uden en solid økonomisk buffer. Men det er ikke værd at finde sig i – man kan søge hjælp hos politiet og hos organisationer, der beskytter kvinder, der er udsat for vold i hjemmet.

Hvis konflikterne derimod kun er verbale skænderier, bør man lære at ignorere modparten. En sådan persons livsmål er jo at ydmyge andre. Når personen ser, at det lykkes at gøre nogen vred, giver det kun mere selvtillid og gejst. Men fuldstændig 'ignorering' vil få vedkommende til at skifte til et andet 'offer'.

Overbefolkning

Det sker, at flere generationer er tvunget til at dele 40-50 kvadratmeter. Det kan selvfølgelig ikke undgå misforståelser: alle prøver at indføre deres egne regler, de andre gør modstand, og stemningen bliver anspændt til bristepunktet. Det forværres af, at der i en sådan lejlighed ikke er nogen steder at være alene, og alle mennesker har brug for personligt rum.

Der er kun én vej ud af denne situation – at flytte. Hvis man ikke har penge til at leje en bolig, kan man lede efter et job, hvor arbejdsgiveren betaler for lejligheden eller stiller et værelse på et kollegium til rådighed. Enlige bør overveje at dele leje – det er stadig rarere at bo med en ven eller veninde end med konfliktfyldte slægtninge.

Ensomhed

Har heller ikke lyst til at gå hjem, hvis man er tvunget til at vende tilbage til en tom, mørk og kold lejlighed. Selvom problemet med ensomhed er blevet mindre akut med fremkomsten af sociale medier og internettets udbredelse, lider nogle mennesker stadig under manglen på ligesindede. Det eneste råd, man kan give dem, er at forsøge at finde en livspartner hurtigst muligt.

Mens man leder efter en åndsslægtning, bør man overveje at anskaffe sig et kæledyr. En kat eller en hund vil altid vente på sin ejer og glæde sig over dennes hjemkomst.

Rutinemæssige huslige pligter

Nogle gange forbindes hjemmet med ubehagelige, kedelige og trættende opgaver. Når man ved, at man efter hjemkomst skal følge et velkendt mønster – vaske op, lave aftensmad, samle tøj til vask og stryge rent tøj, tjekke om børnene har lavet lektier – forsøger man at udskyde dette øjeblik så længe som muligt.

For at undgå fristelsen til at blive længere på arbejde eller gå i butikker til langt ud på natten, bør man forsøge at ændre situationen:

• Fordel huslige pligter ligeligt mellem alle familiemedlemmer.
• Ansæt en rengøringshjælp, der kommer 1-2 gange om ugen, gør rent og tilbereder mad til fryseren – så kan man tage det frem og varme det på få minutter.

Manglende etableret hverdag

Ingen glæder sig over en langstrakt renovering, hvor man må springe over sække med cement og kasser med fliser, tåle rod i hjemmet, acceptere periodisk vandmangel i hanen eller manglende mulighed for at tage et bad.

Endnu værre er det, hvis man bor i et hus uden centralt vandforsyning, gasforsyning og kloakering. Arbejdet hober sig op: for at holde varmen om vinteren må man hugge brænde, og for at lave mad eller vaske sig skal man først hente flere spande vand. Forbedring af boligforholdene kræver som regel store investeringer, så ikke alle har råd til denne luksus.

I det første tilfælde skal man kun have lidt tålmodighed – om nogle måneder er renoveringen færdig, og hjemkomsten bliver en glæde – men i det andet tilfælde kan man ikke undgå radikale ændringer. Flytning til en anden by, søgning efter et job med høj løn, der gør det muligt at leje eller købe en god bolig – det kræver meget tid.

Negative følelser

Ikke alle huse og lejligheder ligger i smukke, velstående kvarterer. Mange mennesker bor i grå bygninger, der mere ligner kasser. Udsigten udenfor giver heller ikke optimisme – fabriksskorstene, identitetsløse gårde, skæve, næsten plukkede træer, skæve eller med skældsord tilsmudsede hegn.

Det er næppe muligt at ændre de omgivende realiteter. Flytning er den eneste måde at slippe for landskaber, der minder om postapokalypse. Salg eller bytte af bolig kræver store omkostninger, både materielle og mentale, men resultatet er det værd.

Nye indtryk

Ofte gider man ikke hjem efter en ferie i en anden by eller et andet land. Når alt er nyt omkring en, når man ikke behøver at besætte sig med kedelige huslige pligter eller arbejdsrelaterede problemer, når man har mulighed for dagligt at bade i havet eller vandre blandt smukke bjerge, som man ikke ser i hverdagen, så gør hele menneskets natur modstand mod at vende tilbage til hjemegnen. Nye indtryk overvælder én, og det virker, som om det altid vil være godt her – men det er intet andet end selvbedrag. Efter hjemkomsten og når den normale rutine er genoprettet, vil alt vende tilbage til det normale.

Det vigtigste er at huske, at ethvert problem kan løses, hvis man lægger en vis indsats i det. Det er næppe muligt at ændre sit liv til det bedre ved bare at sidde på kontoret og brokke sig over, at man ikke har lyst til at gå hjem. En uordnet hverdag og manglen på normale boligforhold forsvinder ikke af sig selv, og skandaløse slægtninge bliver ikke pludselig søde og høflige mennesker. Det er kun vores ønsker og anstrengelser, der giver det resultat, vi stræber efter.