Hvordan og hvorfor skal man teste vand i et akvarium

Akvarievandstests gør akvaristens liv betydeligt lettere, da vandparametrene har direkte indflydelse på undervandsbeboernes liv. For at holde fiskene sunde, skal en bestemt kemisk balance opretholdes, og det er umuligt uden regelmæssig kontrol.

Hvilke parametre skal man regelmæssigt måle i akvariet?

Det største problem i akvarier anses for at være overskridelse af den maksimalt tilladte koncentration af nitrater. Man må dog ikke overse nogle andre parametre, der påvirker fiskenes sundhed og levetid. Med en ansvarlig tilgang til hobbyen bør akvaristen teste ugentligt. Hvis der opdages ubalance, kan den afhjælpes ved at bruge monoopløsninger og foretage hyppigere vandskift.

Nitrattest til akvariet

En af de vigtigste målte parametre er mængden af nitrater. Disse forbindelser dannes under nitrificerende bakteriers stofskifte, som omdanner ammoniak, der udskilles gennem fiskeekskrementer. Mængden af udskilt organisk materiale afhænger af akvariets befolkningstæthed og reduceres ved regelmæssig rengøring af bunden.

For de fleste akvariebeboere er en nitratværdi på 20-30 mg/l optimal, og for følsomme fisk bør tallene være 5-10 enheder lavere (15-20 mg/l). Vandet kan kontrolleres for denne parameter ved hjælp af teststrimler, dråbetests,

pH-test til akvariet

Med en pH-test måles surhedsgraden af akvarievandet. En værdi under 7 enheder indikerer, at vandet er surt. Hvis pH er over 7, har miljøet en basisk reaktion. Normalt anses en surhedsgrad på 5-10 pH for normal. Pludselige udsving i denne parameter i den ene eller anden retning må ikke forekomme – det kan føre til fiskedød.

Hvis pH overstiger 7,2, bliver mange mikronæringsstoffer utilgængelige for akvarieplanter, og deres optagelse af kuldioxid vanskeliggøres. Overskydende lys, kraftig beluftning samt udskillelse af mineraler fra bundlag eller dekoration kan øge surhedsgraden. Til pH-måling bruges teststrimler, pH-meter, pH-controller eller dråbetest.

Ammoniaktests til akvariet

Ammoniak er et affaldsprodukt fra fisk, som de udskiller gennem nyrer og gæller. Dette stof er giftigt og kan føre til alvorlig forgiftning og død hos vandlevende kæledyr. Nitrificerende bakterier, der lever i gruset og på filtersvampen, omdanner ammoniak til nitrit, som er mere sikkert for fisk, men de fjerner det ikke altid fuldstændigt. Symptomer på ammoniakforgiftning:

• ændring i farve;
• slim på skællene;
• blødninger nær finnerne;
• hurtig vejrtrækning;
• tab af appetit;
• manglende bevægelighed.

Hvis mindst ét symptom opstår, skal du straks teste vandets ammoniakindhold (stoffet kan også forekomme som ammonium). Testen udføres med en dråbetest og strimler papir imprægneret med reagens.

Fosfattest til akvariet

Fosfat er ligesom nitrat en del af næringsstofferne for akvarieplanter. Men planterne kan ikke altid optage dem fuldt ud. Hvis der bliver for meget fosfat i akvariet, begynder væggene at blive dækket af grønalger, og vandet 'blomstrer'. For at undgå at lavere planter oversvømmer fiskens hjem, bør du regelmæssigt teste for fosfat. Det er bedre at forebygge problemet end at bekæmpe det. Fosfat måles ved hjælp af dråbe- og pulverreagenser.

Kaliumtest til akvariet

Kalium er et af de grundstoffer, hvis indhold i et ferskvandsakvarium ikke påvirker fiskene, men kan påvirke akvarieplanternes liv. Det er især vigtigt at kontrollere denne parameter i et 'plantekar'. For et saltvandsakvarium er behovet for kaliumtest større, da et overskud kan dræbe følsomme beboere, f.eks. rejer.

Ved mangel på kalium i ferskvand tilsættes en specialgødning fra 'JBL'. Overskud af dette grundstof i et saltvandsakvarium fjernes ved delvist vandskifte. Testen udføres med flydende reagenser (dråbetest).

Tests til saltvandsakvarier

For dem, der lige er begyndt at indrette et saltvandsakvarium, er det vigtigt at vide, hvilke parametre man først skal være opmærksom på. Det er:

• NH3 – ammoniakindhold;
• pH – brintionkoncentration;
• kH – karbonathårdhed;
• Ca – calciumindhold;
• NO3 – nitratniveau;
• PO4 – fosfatindhold.

Akvarister bruger dråbetest til at bestemme vandsammensætningen i saltvandsakvarier. Den dyrere laboratoriemetode bruges af dem, der beskæftiger sig professionelt med akvaristik.

Dråbetests til akvariet

De bedste producenter ('Tetra', 'JBL', 'API', 'UHE') tilbyder testsæt til bestemmelse af forskellige parametre i akvarievand. Med dem kan man mest fuldstændigt bestemme indholdet af urenheder i vandmiljøet og hvor sikkert det er for beboerne. For eksempel indeholder dråbetest fra 'Tetra' et sæt med 6 flasker, der gør det muligt at måle indholdet af:

• ilt;
• jern;
• fosfat;
• nitrit.

To yderligere flasker er beregnet til måling af total hårdhed og carbonathårdhed. Reagens fra flasken dryppes i en afmålt mængde vand, som straks bliver farvet. Resultatet skal sammenlignes med en farveskala.

Nylpa-tests til akvariet

Dråbetests produceres nu også af en russisk producent under varemærket Nilpa, som er udgivet af koncernen Aqua Menu. Med reagensene kan man teste vandet for indhold af:

• jern;
• kobber;
• nitrat;
• fosfat;
• ammoniak.

Der produceres også tests til indikation af niveauet af total hårdhed, carbonathårdhed og vandets surhedsgrad. Nilpa fremstiller også alle nødvendige reagenser til at opretholde den rette kemiske balance samt konditioneringsmidler.

Teststrimler til akvariet

Teststrimler er lavet af papir, som er imprægneret med kemiske reagenser. De er meget nemme at bruge. Strimlen dyppes i vandet, hvorefter den bliver farvet i en bestemt farve. Nuancen skal sammenlignes med den medfølgende farveskala. Teststrimler er praktiske, fordi de sælges enkeltvis. De opnåede data kan dog have en stor måleusikkerhed.

Elektroniske tests til akvariet

Elektroniske tests udmærker sig ved mere præcise aflæsninger sammenlignet med andre testmetoder. Et sådant instrument er udstyret med en sonde, som nedsænkes i vandet under målingen. Resultatet vises digitalt på et elektronisk display. Den mest almindelige i denne kategori er pH-testeren. Den kan bestilles til en billig pris på AliExpress og bruges efter forudgående kalibrering ved at teste indikatorvæske.

Selvom akvarievandet ser krystalklart ud, kan dets sammensætning være langt fra ideel. Regelmæssig testning giver en forståelse af de processer, der foregår i akvasystemet, og mulighed for at justere parametrene, så vandmiljøet altid forbliver sikkert for akvariets beboere.